Fremtidens 10 bedste egenskaber #2

Det er 100 % sikkert at det stadigvæk er vigtig at kunne læse, skrive og regne i fremtiden. Der vil dog i fremtiden blive sat højere og højere forventninger til hvad man bør kunne. Vi har lavet en liste med de 10 vigtigste egenskaber i fremtiden.

5. “Speak data”. At have en eksperimentel, videnskabelig tilgang til verden. Kunne lave research og tjekke fakta. Arbejde med algoritmer, designe apps og programmere i java. Kunne lave film, infographics, holde virtuelle møder og udgive egne værker, som bruges af de andre elever.

4. Syntese. At kunne skabe overblik, se sammenhænge, finde mening og tegne det. I fremtiden er analyse ikke et job. Stillesiddende kontorarbejde hvor man skriver rapporter og laver analyser, sidder i møde og kigger på powerpoint-præsentationer findes ikke.

3. Lære, aflære, genlære. Livet er langt, og vores børn kommer til at genopfinde sig selv 3-4-5-6-7 gange gennem deres arbejdsliv. Spørg derfor aldrig mere “og hvad skal du så være, når du bliver stor?”. Spørg “hvad vil du gerne være dygtig til, og hvem vil du gerne være det sammen med?”.

2. Dedikerede fællesskaber. At blive holdt af sådan, som man er og kunne skabe og indgå i lange, sunde, konfliktfyldte relationer. At få lov til at fordybe sig og dermed blive klogere på sit livs formål, og hvile trygt i troen på, at mindst én voksen elsker en.

1. Dygtighed - som består af teknik + metode + vedholdenhed. Teknik tager 2-5 minutter at lære, metode tager måneder eller år og vedholdenhed er “never quit on a bad day”. At kunne arbejde disciplineret og udsætte nydelsesbehov i nuet for den langsigtede glæde.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Fremtidens 10 bedste egenskaber #1

Det er 100 % sikkert at det stadigvæk er vigtig at kunne læse, skrive og regne i fremtiden. Der vil dog i fremtiden blive sat højere og højere forventninger til hvad man bør kunne. Vi har lavet en liste med de 10 vigtigste egenskaber i fremtiden.

10. Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog - kan man fint klare sig uden i fremtiden, men det styrker selvtilliden, hvis man har styr på the basics. Det er et nice to have, ikke et need to have.

9. Tænke stort og bevare den visionære skabertrang – Verdens formes ikke kun af de få, der går foran. Den formes især af dem, der følger efter. Dem der bidrager, hjælper og bakker op, og som ikke har behov for at stå solo i rampelyset.

8. MBS - MBA-uddannelsen er yt. MBS er inde = balance mellem mind, body & soul. Børn, der fødes ind i den globale netværksvirkelighed har ofte et forhøjet energiniveau, en ekstremt veludviklet retfærdighedssans og en meget fintindstillet empati.

7. Dyb social intelligens - med charme, selvtillid og lækkert hår bliver alting meget nemmere. Sjusket tøj, dårlig kropslugt, rådne manerer, muggen mimik og fesen præsentationsteknik kommer man bare ikke langt med.

6. Proaktiv projekttankegang - Iværksætteri skal på skoleskemaet? Hvorfor er skolen en udgift og ikke en overskudsgivende mini-model af samfundet?

Udgivet i 10 gode råd, Tips og tricks, Ungdomsuddannelser | Skriv en kommentar

Sammenbrud i forhandlinger om nye adgangskrav til gymnasiet

Undervisningsminister, Christine Antorini, måtte i går opgive at nå til en politisk enighed om justeringer af de gymnasiale uddannelser. Partierne står simpelthen for langt fra hinanden, når det gælder spørgsmålet om hvilket præcist karakterkrav fra folkeskoles afgangsprøve, der skal kunne give adgang til de gymnasiale uddannelser.

“Det er ærgerligt for både de unge og for fremtidens gymnasier, at forhandlingerne nu er faldet til jorden. Der er ellers bred enighed blandt partierne om regeringens forslag til, at vi skal give gymnasiet et fagligt løft, have færre studieretninger og styrke anvendelsesorienteringen i undervisningen. Dette må vi nu opgive på grund af ønsket om høje adgangskrav,” fortæller Christine Antorini. Hendes og ikke mindst regeringens først udspil rummede adgangskrav på 02 i både dansk og matematik. Dette er de samme standarder som er gældende for erhvervsuddannelser. De borgerlige partier ønskede dog endnu højere adgangskrav, der kunne ligge i et gennemsnit helt op på 4 eller 7.

Det er dog højst sandsynligvis en god ting, at et højere adgangskrav ikke blev indført. Et adgangskrav på 4 eller helt op til 7, kunne have givet store konsekvenser for de gymnasiale uddannelser i Danmark. Et adgangskrav på 7 ville komme til at ramme næsten halvdelen af eleverne på hhx og htx og hele 3 ud af 4 på hf.

Udgivet i Ungdomsuddannelser | Skriv en kommentar

Til elever med synsnedsættelse

Vi har igennem tiden på Vestervangskolen arbejdet med flere elever, der lider af synsnedsættelse. Det er utroligt ærgerligt for eleverne, da vi har svært ved at bruge normale indlæringsmetoder på disse elever. Nogle af disse elever kan derfor nemt miste modet og falde tilbage. Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Alle elever skal hjælpes frem, så de kan ramme deres fulde potentiale. Det kan være generthed eller tanken om at komme til at gøre noget forkert, der tidligere har forhindret lærer i at kunne hjælpe elever med synsnedsættelse så godt som muligt, men nu her der kommet hjælp til alle. App’en Ledsageteknik er nemlig blevet lavet. Denne app giver gode råd og beskriver konkrete teknikker, som læreren kan anvende. Vi har informeret alle vores lærer omkring denne app, så de ved hvad der skal gøres, når de kommer i sådan en situation, hvor de ikke ved, hvordan indlæringen skal tackles.

App’en kan hentes gratis til iPhone og iPad i Appstore, ved blot at søge på “ledsageteknik”.

Udgivet i Tips og tricks, Vores skole | Skriv en kommentar

Lusk-spillet

En gruppe af vores elever har selv fundet på et helt nyt spil. Spillet har de kaldt “Lusk”. Grunden bag navnet ved vi ikke på læreværelset endnu, men spillet lyder til at være et rigtig godt spil. Det inddrager leg og fysisk aktivitet i undervisningen. Det eneste der skal bruges er et hjørne af skolegården og et lusk-spil-bræt. Projektet har været med til at give eleverne og hele skolen smag for innovation, og der vil helt sikkert komme tilknyttet projekter til dette.

Lusk er en kortspil, hvor der er elementer fra fangeleg og sten-saks-papir. Spillet presser på den måde eleverne til at bruge de ting de har lært på en aktiv og taktisk måde. Det gælder om at samarbejde og tænke strategisk. Der er tre varianter af spillet: Farvelusk, ordlusk og tallusk. Spillet kan endda bruge helt fra 1. klasse til 9. klasse i alle fag. Lærerne har nemlig muligheden for at regulere, hvor meget der skal til for at have et rigtigt svar.

Eleverne har fået hjælp fra designstuderende og skolekonsulenten. Men selve ideen er deres helt egen. Dette spil er et bevis på at vi skal give plads til kreativitet i skolegangen. Forhåbentlig vil der komme flere af disse meget spændende projekter i fremtiden.

Udgivet i Vores skole | Skriv en kommentar

Tatoveringer på lærerværelset

Vi har tidligere set, at der har været stor diskussion, omkring hvorvidt lærere kan have synlige tatoveringer i klasseværelset. På Vestervangskolen har vi ingen regler imod tatoveringer, så længe de er afdæmpet. Vi tror på at så længe læreren er god og kvalificeret til jobbet, er personen den rette ligemeget hvordan individet nu må se ud. Faktisk har vi læst at flere mener, at det kan være sundt for børnene at se lærer med deres tatoveringer. Lærerene afspejler på den måde den verden vi lever i.

Vi har dog fortalt vores lærer at vi på ingen måde tolerere, at de anbefaler, at få lavet tatoveringer overfor eleverne. Det må være deres eget valg når tiden kommer, og bør på ingen måde være noget de skal blive/føle sig presset til at gøre. Vi har lavet en aftale med den lokale tatovør, at hvis et ungt mennesker anmoder om en tatovering, giver de os besked. Vi vil naturligvis herefter give meddelse videre til barnets forældre. Vi har dog endnu ikke oplevet tatoveringer som et problem på denne skole. Ingen elever har fået lavet en tatovering, og sådan skulle det gerne forblive.

Udgivet i Vores skole | Skriv en kommentar

Rygepolitik på skolen

Vi har efterhånden fået en del henvendelser fra forældre, omkring hvordan vores rygeregler er, og hvordan vi beskytter eleverne imod at begynde at ryge. Dette er selvfølgelig ikke kun vores ansvar, men også jer forældres. Vi skal sammen sørge for at ingen af jeres børn tager cigaretten til sig.

Vores lærer har et rygeområde, hvor der ikke er adgang for elever. De får derfor aldrig vores lærer at se, når de står og ryger. Det er ikke tilladt at ryge nogen steder på skolens område. Så hvis en elev derfor bliver taget i at ryge, vil eleven blive sendt til inspektørens kontor, så de sammen kan finde ud af, hvordan skolen kan hjælpe eleven til at stoppe med at ryge.
SSP kommer engang i mellem ind i klassen og snakker om det med rygningen. De advarer eleverne imod alle de farlige konsekvenser det kan have. Rygning bør ikke være et synonym for at være sej. Vi er begyndt at komme i kontakt omkring rygning med eleverne i en tidligere alder, så vi sørger for, at de tidligt ved hvor farligt og dumt rygning er.

Billede af e-cigaretter, fundet via google

kilde til billedet: www.xsmoke.com

Til sidst har vi også fået mange spørgsmål omkring ecigaretter. Billedet herover viser en ecigaret. Ecigaretter er heller ikke lovlige at ryge på skolens område. Selvom det i nyhederne har været oppe, at mange af de unge rygere, benytter ecigaretter, er dette ikke et problem vi har oplevet på skolen.

Ligemeget hvilken slags cigaret der er tale om, så gør vi alt hvad vi kan for at undgå at eleverne tager rygning til sig. I hjemmet må i derfor meget gerne være opmærksomme på dette emne. Hvis i er bange for at jeres barn ryger, så tag en moden snak omkring dette. I skal ikke hidse jer op overfor barnet, dette vil ikke hjælpe spor. Prøv i stedet at snakke ham fra det på en sund og rolig måde.

Udgivet i Opdragelse, Vores skole | Skriv en kommentar

Lektiecaféen

På denne skole stræber vi efter at give alle eleverne et så godt grundlag som overhovedet muligt, i forhold til deres udvikling i fremtiden. Dette gælder alle elever, for vi ønsker ikke at efterladenogen. Derfor gør vi meget ud af vores lektiecafé, så alle har muligheden for at følge med. Dettegør vi blandt andet ved at sætte tempoet lidt ned, når eleverne laver lektier i lektiecaféen. Det gælder ikke blot om at få det rigtige svar i matematik. Men det gælder om at eleven forstår hvorfor og hvordan de skal gøre det.

Vi prøver at opnå dette ved at bruge forskellige teknikker såsom nye måder at forklare regningestykkerne på, lærer en alternativ måde at huske på og cirkeltræning med fysiske øvelser, hvor lektielavning er en af øvelserne. Vi prøver at kombinere bevægelse og læring så skolegangen og lektielavningen bliver mere motiverende for eleverne. Disse teknikker har hjuplet og reddet en del skoletrætte og fagligt bagude elever. Eleverne for at vide, at det ikke er pinligt at få hjælp til lektierne. De kommer ikke til at føle sig anderledes, blot fordi de er med til lektiecafé.

Lektiecaféen er efter skole både tirsdag og torsdag oppe i kantinen. Alle er altid velkommen, og det vil variere hvilke slags lærer der er til stede. Det er i orden at bede om en matematik lærer i løbet af ugen, hvis man i forvejen ved, at man får brug for hjælp til netop dette.

Udgivet i Vores skole | Skriv en kommentar

Skolebiblioteket

Skolebiblioteket er et rigtig godt sted at finde både fagligt stof, men så sandelig også gode bøger til at læse for sjov. Skolebibliotektet er åbent i 30 timer i løbet af skoleugen, så der er god mulighed for at komme forbi. Der vil normaltvis være en skolebibliotekar eller en IT-vejleder til rådighed. Derudover er det også muligt at printe noget ud, der skal bruges i skolen, omså det er til afleveringer, fremlæggelser eller blot notater.

I skolebiblioteket lægges der vægt på følgende:
- At der bliver sættet op omkring undervisningen, især når det gælder særlige perioder med projektopgver, kurser og synsopseprøver. Eleverne skal kunne finde information til deres opgaver, og dette hjælper Skolebiblioteket med.
-  Lærerne har mulighed for at “booke” selve skolebiblioteket samt skolebibliotekaren og it-vejlederen, så de kan understøtte noget i undervisningen. Det kan for eksempelvis være at alle børnene skal finde en bog de skal bruge til boganmeldelse.
-  Skolebibliotekets årsplan giver alle lærerne mulighed for at vælge hvilke arrangementer, de ønsker at deres klasse skal deltage i.
- Skolens IT-, medie- og biblioteksundervisning skal flettes ind i klassernes årsplaner, så det er fast besluttet, hvornår undervisningen skal ske. Det er en anderledes og sjov undervisning for eleverne, og er derfor en god måde at supplere med ideer og gode råd. Denne undervisning hjælper rigtig meget, når det gælder selvstændige- og projekropgaver.
-  Tilbud om it-kurser bliver formidlet videre til de relevante lærere på sådan en måde at de får lyst til at tage dem. Det vil opkvalificere dem selv og deres undervisning.
- Skolebibliotekets hjemmeside skal være opdateret, så elever og lærere ved hvad der sker. De skal vide hvornår der er åbent, så det kan bruges som et nyttigt og vigtigt værktøj for informationssøgning.
- Alle materialer skal være registreret korrekt i databasen og opstillet logisk i afdelinger. Det gør bøgerne lette og hurtige at finde.
- Der skal opretholdes en fast og konstant sammenarbejde med skolens ledelse. Dette er en forudsætning for at, skolebiblioteket målrettet kan søtte skolens udviklingsplaner.

Udgivet i Vores skole | Skriv en kommentar

Lad jeres børn vælge uddannelsesvej

Der er kommet nogle meget spændende tal frem i lyset. Fra i år er det blevet sådan at 8 ud af 10 børn ikke længere vil modtage individuel uddannelsesvejledning. De er derfor overladt til forældrene om hjælp. Der er bare for mange forældre, der ikke er klar over dette. 76 procent af forældrene frygter, at deres børn kommer til at vælge den forkerte ungdomsuddannelse.

Forældre skal derfor fremover være med til at hjælpe deres børn med at træffe det rette valg. Dette betyder at FORÆLDRENE SKAL LAVE RESEARCH omkring mulighederne. Mange forældre har før i tiden givet rådgivning efter det de selv kendte, da de var på den alder. Der er dog sket mange ting siden, og de kan meget nemt komme til at give helt forkerte oplysninger til deres børn. Det er før sket, at et barn er kommet til sine forældre for at fortælle dem, at han/hun rigtig gerne vil på HHX. Forældrene har dog talt barnet fra det, da det ikke var en gymnasial uddannelse ifølge dem. Som sagt er der sket meget siden de selv gik i skole, og dette udsagn er helt forkert.

Det er derfor rigtig vigtigt for børnenes fremtid, at alle forældre tager deres tid til at læse op på hvordan uddannelsessystemet ser ud nu, og hvilke muligheder deres børn har. Forældre kender deres børn godt, så de vil kunne være en rigtig god hjælp, hvis de altså ved hvad de skal rådgive om. Find ud af hvilke fag barnet bedst kan lide, og derefter finde frem til den bedste mulighed for dem.

Det skal dog huskes at det er børnene, der skal tage uddannelsen, og ikke forældrene. Så hvis noget lyder spændende for jer, så betyder det ikke, at det vil være spændende for jeres barn. Lad dem vælge, med rådgivning fra jer, og husk at være støttende til hvad end de ender med at vælge.

Udgivet i Opdragelse, Ungdomsuddannelser, Vores skole | Skriv en kommentar